Klassedannelse og klassesammenlægninger

Princip

For klassedannelse og klassesammenlægninger

Formål

Klassedannelse på Langhøjskolen sker fast to gange i skoleforløbet:

1) I begyndelsen af børnehaveklassen
2) I begyndelsen af 6. klasse 

Formålet er at skabe bæredygtige læringsfællesskaber og give alle elever gode forudsætninger for at trives og udvikle sig socialt, personligt og fagligt gennem et langt skoleforløb. 

Værdier for klassedannelse

  • Klassedannelsen skal være pædagogisk funderet
  • I børnehaveklassen indgår det pædagogisk personales viden fra Mini-SFO-forløbet og overleveringerne fra børnehaverne
  • I slutningen af 5. klasse får eleverne mulighed for at angive positive relationer/ønsker til den kommende klassedannelse via en styret proces
  • Årgangens lærere og ledelse sammensætter i fællesskab klasserne under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som børnegruppens og klassernes faglige og sociale liv
  • Skolen skal sikre en tryg og gennemsigtig proces - herunder opfølgning og evaluering
  • Det er en fælles skole-hjem-opgave at skabe gode, trygge rammer for klassefællesskaberne 
  • Skolen udarbejder en konkret tidsplan for arbejdet og informerer forældrene 

Klassesammenlægninger eller klassedeling undervejs i skoleforløbet

Klassesammenlægninger undervejs i skoleforløbet kan foretages af pædagogiske, sociale eller økonomiske årsager.

  • Beslutningen om klassesammenlægninger eller klassedelinger træffes af skolens ledelse i samråd med klassens lærere og skolebestyrelsen. Ændringer i antallet af klasser på en årgang bør følge skolens afdelingsopdeling
  • Klassesammenlægningen eller klassedelingen står på værdierne for klassedannelse 

Vedtaget af Skolebestyrelsen i maj 2026